Indmeldelse
Vi har pt ingen ledige vuggestuepladser -Vi får vuggestue pladser i 2026 til børn som er født i 2024 eller 2025.
Vi har pt ingen ledige pladser i børnehaven - årgange frem til 2024 er lukket.
I Tumlelunden ønsker vi en mangfoldig institution og tager gerne imod tilflyttere og andre, der skulle finde vores tilgang til det gode børneliv interessant. Vi har pt ikke mulighed for at oprette særlige pladser til tilflytter.
Vi er et populært valg – og det er vi stolte af – men det betyder at vi har indført følgende procedure:
Indmeldelse:
For at få dit/jeres barn opskrevet til Tumlelunden - udfyldes Indmeldelsesblanketten og der indbetales et adm. gebyr på kr. 500,- til konto 8491 4910128863
På indmeldelsesblanketten påføres ønske om startdato.
Den udfyldte indmeldingsblanket sendes til: info@tumlelunden.dk
Når dit barn er registreret på vores venteliste vil du/I vil hurtigst muligt og senest 3 måneder før opstart få bekræftelse på opstartsdato.
OBS: Opstartsdato kan afvige fra den ønskede opstart afhængigt af ledige pladser i Tumlelunden.
Herefter betales kr. 2250,- i opstartsgebyr for den tildelte plads. Konto 8491 4910128863
Pladsen er nu registreret og tildelt dig/jer.
Senest 4 uger før vil du/I modtage et velkomstbrev med praktiske informationer om opstart.
Søskende-garanti/-fordel
Tumlelunden har søskendegaranti, hvilket betyder, at søskende til allerede indmeldte børn er garanteret en plads.
DOG skal søskende indmeldes senest 8 uger efter fødsel (samme tidsfrist for tilbagemelding til arbejdsgiver) OG garantien er kun gældende såfremt søskende indmeldes i vuggestue.
Ved indmeldelse af søskende til start i børnehave, har Tumlelunden søskendefordel, hvilket betyder, at søskende som ikke går i vores vuggestue har søskendefordel til en plads i børnehaven og søskende som går i vores vuggestue har søskendegaranti til en børnehaveplads.
For tilflyttere og børnehavebørn som starter i Tumlelunden midt i deres børnehaveliv er der søskendefordel men ikke søskendegaranti.
For alle gælder det, at man først er registreret på vores venteliste når der er udfyldt en indmeldelsesblanket og indbetalt administrationsgebyr på kr. 500 til konto 8491 4910128863.
Opstartsdato kan fravige fra den ønskede opstartsdato, afhængigt af ledige pladser i Tumlelunden dette vil fremgå af bekræftelsesbrevet.
Indmeldelsesblanket: Tryk her
Udmeldelse skal ske med 2 måneders varsel med udgang af en måned
Priser.
2024 priser
Er dit barn 0-3 år, koster en plads i Tumlelunden 5384,- kr. inkl. bleer og mulighed for fem daglige sunde måltider.
Er dit barn 3-6 år, koster det 3415,- kr. inkl mulighed for fem daglige sunde måltider.
Derudover får du:
- En institution med kun én lukkedag om år; dagen efter Kr. Himmelfartsdag.
- ingen sommerferie-lukkeuger
- lang daglig åbningstid
- mange pædagoger ansat
- halleje og meget mere
- ingen ekstra betaling på diverse aktiviteter
Der kan søges søskenderabat og økonomisk friplads efter gældende lovgivning.