Hemmelig tur og overnatning i børnehaven
Hemmelig tur og overnatning i børnehaven
Hemmelig tur og overnatning i børnehaven
Det kræver Mod, det giver Fællesskab, og det skaber en særlig (forventnings-)glæde, når det pædagogiske personale med deres faglighed planlægger en afslutningstur/et afslutningsdøgn for skolegruppen.
Traditionen tro blev Alferne d. 7. juni hentet med bus, og kun personalet vidste på forhånd, hvor de skulle hen. Turen gik dette år til Givskud ZOO Og hvilken tur, Alferne havde! De var i skoletjeneste, fodrede dyr og var på safari-tur ind til løverne, antiloperne, girafferne mv. De gik naturligvis også igennem Dinosaurus-parken, og fik endnu en oplevelse med hjem i rygsækken. Og ikke mindst legede de på en kæmpe-legeplads, der i den grad udfordrede (og udviklede!) motorikken.
Efter en skøn dag i Givskud gik turen tilbage til Tumlelunden, hvor forældrene overraskede med at stå med flag og konfetti-rør ved vores hjemkomst. Wauw en følelse!
Efter et par timers hvil derhjemme, kom børnene tilbage med overnatnings-grej og det fine tøj på; klar til fest i børnehaven, hvor der skulle spises, hygges og danses på bordene!
Efter en succesfuld overnatning kom forældrene, igen traditionen tro, til morgenmad kl. 8 lørdag morgen, og mødte ind til endnu flere overraskelser; herunder en video fra deres børns sidste tre års børnehave-liv, og ikke mindst en fotobog med masser af gode Tumlelunds-minder, der illustrerer dét, vi arbejder ud fra i hverdagen; Fællesskab, Glæde, Mod og Faglighed.